Energitræning består af en blanding af flere forskellige former for træning, men er primært baseret på den kinesiske helsegymnastik Qigong og yoga.
Mange af øvelserne foregår med en speciel bold,- som gør, at fokuseringen bliver lettere, og dermed slippes stress og tankekaos nemmere.
Denne form for træning er specielt god for kræftpatienter, da den både tager hånd om den mentale stress og de fysiske eftervirkninger, som mange kræftpatienter oplever efter kemo- og/eller strålebehandling.
Energitræningen består af Qigong øvelserne, der løsner og åbner kroppen. Når kroppen er varmet op, genopbygger vi kroppens smidighed og styrke med yogaøvelser. Man vil erfare, at stivheden aftager lidt efter lidt, og kroppen føles igen smidig og bevægelig.
Hver lektion afsluttes med enten en dybdeafspænding eller meditation, der er med til at give ro i sindet og får kroppen til at spænde helt af.
Den lille "energibold" udleveres ved første lektion og kan tages med hjem, så man
derhjemme selv kan arbejde med øvelserne.
Selvom energitræningen er udvilket specielt med henblik på kræftpatienter, kan mange andre, der føler sig udbrændt eller energiforladt af anden sygdom eller andre forløb i livet, også få glæde af energitræningen.
Energitræning for kræftramte tilbydes i et samarbejde med FOF, Holstebro, Struer Lemvig.
"Vær tålmodig overfor alt det, der er uforløst i hjertet. Prøv at holde af selve spørgsmålene, som aflåste stuer og som bøger, der er skrevet på et meget fremmed sprog. Søg ikke nu efter svarene, som ikke kan gives dig, fordi du ikke vil kunne leve dem. Og det drejer sig om at leve alt. Lev spørgsmålene nu. Måske vil du efterhånden, uden at lægge mærke til det, en skønne dag leve ind i svaret."
(Rainer Maria Rilke)